Den amerikanske kunstner Gordon Matta-Clark var nærmest besat af begrebet fast ejendom / proporty. Han angreb forladte og kondemnerede ejendomme med spektakulære interventioner, fx at save et hus midt over. De berørte ejendomme er forlængst væk, men Gordon Matta-Clark dokumenterede de forskellige attacs med smukke fotografier og film, samt fx matrikelkort, skøder og tinglyste servitutter. Udstillingen på KØS i 2020 er bygget op omkring dette omfattende materiale. Han døde i 1978, kun 35 år gammel.
Jane Crawford: Gordon Matta-Clark
Bauhaus skolen blev grundlagt i Weimar 1919 og flyttede i 1926 ind i den ikoniske bygning i Dessau, tegnet af skolens første leder og inspirator, arkitekten Walther Gropius. Bygningen, og en række funktionalistiske lærerboliger, meisterhäuser, i nærheden, er nyistandsatte og af Unesco udråbt til verdensKulturArv. Bauhaus-bevægelsen med funktionalismen og den asymmetriske kompositions-stil har haft enorm betydning for al nutidig arkitektur og design. I 2019, hundred-året for skolens oprettelse, blev der oprettet to nye Bauhaus-Museer i Weimar og Dessau.
Zeche Zollverein skakt XII var verdens største kulmine og producerede dagligt 23000 tons kul indtil den blev lukket ned i 1986. Skakten var på dette tidspunkt ca 1000 meter dyb. I dag fungerer den som et monumentalt industrikultur-vartegn for hele Ruhrdistriktet. Det kæmpemæssige Zollverein industrianlæg i Essen blev i 2001 sat på Unescos liste over verdenskulturarv. Anlægget blev oprindeligt tegnet af arkitekten Fritz Schupp og rummer i dag et fantastisk Ruhr Museum, cafér, restauranter og et besøgscenter. Sæt en hel dag af til besøget ...